Klaverspil

 ”Klaverspil – praktisk vejledning til øvelsesbrug” indeholder stort set hele min samlede professionelle pianistiske viden.

Efter afsluttende diplomeksamen fra musikkonservatoriet, studieophold på Tjajkovskij-konservatoriet hos professor Tatjana Nikolajeva, debut fra solistklassen, aktiv deltagelse i en lang række mesterkurser hos førende pianister, egen koncerterfaring og mange års virke som lærer ved Musikvidenskabeligt Institut, voksede det naturlige ønske om at nedfælde og videregive min faglige/kunstneriske kunnen og viden.

Bjerge af noter blev samlet i kapitler om klang, frasering, øvemetodik, hændernes fysik, overanstrengelse osv. osv. og resultatet blev en bog om at spille skrevet med ord, ikke noder, og målgruppen spænder fra den jævne stuepianist, der glæder sig over sonatiner og småstykker, og op til konservatorieniveau.

 

Historiske dramaer finder man altså ikke i denne håndbog, men man aner dog alle mine historiers vugge i den afsluttende gennemgang af Chopins vals i a-mol!

Før jeg kastede mig over ordene, fortalte jeg lige så store beretninger og heltekvad, blot med toner, og havde jeg ikke først fuldt og helt tjent musikkens hellige ild, ville jeg aldrig være blevet i stand til at udtrykke, hvad jeg nu udtrykker og ej heller have opnået den selvdisciplin og målrettethed det kræver at holde styr på to jobs, tre gryder, fire børn, Kalmarunionen, lørdagsindkøbene uden bil, pesten, rengøringen, hundredeårskrigen, hundens lungeorm, den ældre edda, hullet i taget, kong Arthur fortællingerne, husbondens udenlandsrejser, Erik af Pommern, børnekoret, Danehoffet i Nyborg, Jomsvikingernes indbyrdes forhold og spejdernes tøndeslagning på én gang J

 

Klaverspil er udgivet af Rosinante forlag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 15:29

Hej Susanne
Hvornår udkommer den som lydbog?
Jeg glæder mig meget til at høre den, de første 3 bøger opslugte mig fuldstændigt

...
16.09 | 13:04

Hej igen. Altså, den burde udkomme næste uge nu som lydbog, og så går der lige et øjeblik, inden den findes alle vegne

...
12.09 | 07:56

Hej Casper - tak! Jeg ved det ikke endnu, desværre, men den skal nok komme God vind!

...
11.09 | 21:43

Hej Susanne
Ville lige hører om status på lydbog på fenrisfærden ?Nogen ide om hvornår ?
Har lyttet til alle de andre op til flere gange.
fantastiske
År og fred

...
Du kan lide denne side